Gør som Walt Disney

Når man siger Walt Disney, tænker du så Anders And, eller en multimilliard forretning? En af grundstenene i Walt Disneys succes var hans fantastiske kreativitet.

Hvis man kigger lidt dybere ned i, hvordan Walt Disney opnåede den succes han gjorde, ligger en stor del af det i hans arbejdsprocess. Hans kreative process. Walt Disney var et kreativt problemløsnings geni. Han vidste lige præcis hvordan han skulle få drømme virkeliggjort for millioner af mennesker. Han udviklede en masse forskellige teknikker, for at kunne gøre det, men det vigtigste var hans evne til helt gnidningsløst at bevæge sig mellem tre personligheder.

Drømmeren
Realisten
Kritikeren

Drømmeren er både udforskeren og kunstneren. Han leder efter stumper og inspiration og sætter det kunstnerisk sammen på nye måder. Drømmeren lader tankerne flyde frit, kombinerer tilfældige ting. Han stiller spørgsmål som “Hvad nu hvis…?” Han afprøver alle muligheder. Ingen idé er tåbelig eller dum. Alt kan have muligheder i sig.

Realisten afprøver om idéer der ser godt ud på papiret, nu også duer til noget i virkeligheden. Han er handlingens mand, der tænker i løsninger. “Hvordan gør vi…?”

Kritikeren er den hårde dommer. Han stiller den gode idé alle de modspørgsmål, som gør at idéen virkelig bliver testet. Holder det nu også. “Hvad nu hvis…?” Alt hvad han kan komme i tanker om, bliver brugt som ammunition, for at sikre at idéen nu også er fantastisk, før den bliver ført ud i livet.

Alle tre personligheder er vigtige i den kreative process. Men endnu vigtigere er det, at holde dem adskilt. Prøv evt. at bruge tre forskellige rum, eller del rummet op, så du eller I helt fysisk er klar over, hvilken personlig indstilling I skal bruge lige nu.

Når jeg har arbejdet med grupper i kreative processer, er det interessant at observere, at de fleste naturligt befinder sig bedst med én af de tre indstillinger. Selvom man har besluttet at dele processen op, vil drømmeren ofte blive ved med at komme med idéer og skøre indfald, selvom man egentlig er i kritikfasen. Kritikerne og realisterne vil derimod ofte tage til takke med den første, den bedste idé, og skynde sig videre til realiteterne. Hermed kan man gå glip af mange facetter og måske den virkeligt banebrydende idé. Typiske drømmere kan have vilde idéer, men kan have frygteligt svært ved at afslutte og være realistiske, mens realisterne måske vil vælge en mere mainstream og sikker idé. Kritikeren vil ultimativt måske aldrig rigtig turde tage skridtet, fordi der er så mange fejlmuligheder at det bliver for risikabelt.
Find alle tre sider i dig selv og dine samarbejdspartnere, og bliv mere bevidst om, hvornår du skal træde ind i de tilstande, der er mest fremmed for dig, så har du måske skabt grobund for en milliardforretning.

Sådan får du en god idé

Kreative faser
Kreativitet, der skal føre til et produkt, en reklame eller en ny virksomhed kan deles op i forskellige faser.

Analytisk fase: 
Her undersøger man, alt hvad man kan finde ud af omkring det pågældene produkt. Er det en reklameopgave for et produkt, vil man undersøge alt om målgruppe, hvad denne målgruppe typisk foretager sig, hvordan den kommunikerer osv. Hvem produktionsvirksomheden er, hvordan den er brandet, eller skal brandes osv. Der kan også være alle mulige andre aspekter, som man kan undersøge, forskningsresultater, ny teknologi mm.

Kreativ fase:
Her kan man gå til opgaven på mange forskellige måder, man kan anvende alle mulige forskellige kreative værktøjer, for at tænke ud af boksen. Det kan være brainstorming, mindmapping eller andre værktøjer, som får en til at vende tingene på hovedet. Det er i denne fase, man skal udfordre fastsatte grænser, og ikke tænke realistisk.

Urealistiske idéer kan nemlig meget vel indeholde stof, som kan bruges på et senere tidspunkt. Det er også her “nej-typerne” skal holde lav profil. Det er godt at skabe så mange idéer som overhovedet muligt, jo flere idéer, jo større change er der for at den geniale idé er i blandt.

Realistisk fase:
Hvordan vil løse problemet i praksis, skal vi leje en privatflyver, eller få alle vennerne til at dele flyers ud, skal vi smigre os ind hos bankrådgiveren, så han lægger en stor pose penge på bordet? Hvad skal der til for at vi kan føre idéen ud i virkeligheden?

Kritisk fase:
Nu får “Nej-typerne” lige lov til at komme med modspil til alle de vilde og urealistiske idéer. Kristiske indspark og valg af hvilke idéer man vil gå videre med.

Man kan veklse mellem de tre ovenstående faser flere gange, for at nå et resultat, man vil gå videre med.

Skitsering:
Når man har lagt sig fast på et overordnet koncept, er det tid til at skitsere visuelt/verbalt på sit produkt.
(Læs her et eksempel om skitsering af CD-cover)

Udførsel:
Nu skal produktet tegnes op og gøres klar til fremlæggelse og evt. produktion

Præsentation:
Præsentation, mødet med kunden eller evt. en testgruppe afhængig af, hvad det er for et produkt man vil lancere. Ved større satsninger er testning altid en god idé.

Tag den lige en gang til
I den kreative process kan man have brug for at vende tilbage til tidligere delprocesser, men det er en god idé at gøre sig klart, hvor man er henne i processen.

Læs også denne blog om kreative processer

Er du for lækker…?

Skal du starte din egen virksomhed, lave en hjemmeside eller et nyt produkt? Prøv engang at forestille dig, at du er produktet.

Hvordan føles det?
Hvordan ser du ud? Er du trendy, er du klassisk, passer farverne altid sammen, eller har du med vilje valgt nogle kontraster? Har du overhovedet taget stilling til din farveholdning og stil? Er du for lækker, er du sexet, er du romantisk, er du sanselig? Er du cool?

Hvordan skiller du dig ud fra de andre?
Hvordan kommer du i kontakt med andre mennesker? Er du klassens frække dreng, eller den stille pige, der sidder ovre i hjørnet (så har du lidt at arbejde med). Er du klog, er du sjov, er du seriøs, er du vild, er du flippet. Hvordan kan du vække mere opsigt?

Hvordan bliver du den mest interesante? Hvorfor skal kunderne vælge dig? Er du bedre, billigere, hurtigere, tættere på, nyt med det nyeste, helt vildt god til at takle lige deres behov. Giver du tryghed, får du dem til at føle sig mere værd, når de bruger dig? Hvordan bliver du anderledes end de andre, der tilbyder den samme type produkter?

Løs dine problemer med en brainstorm

Er du kørt fast i et problem, du ikke kan overskue? Problemløsning er en del af alle menneskers liv, men i stedet for at køre fast og opgive, kan man med enkle teknikker finde en løsning på sine problemer.

Gør problemet helt klart
Før du går i gang fortæller du dig selv, klart og tydeligt, at du kan og vil løse dit problem. Det er nu din opgave at løse problemet ved hjælp af brainstorming teknik.

Tag et stykke papir og en pen, og beskriv klart og tydeligt problemet, øverst på siden. Bagefter skriver du alt ned, som du ved omkring problemet. Prøv at skriv alt ned, som du ved ,  har med problemet eller udfordringen at gøre.  Udspecificer alle detaljer og faktorer, der har betydning for problemet. Husk at et velbeskrevet problem indeholder sin egen halve løsning.

Ved at samle al den viden og information du har om problemet og lægge det frem foran dig selv, konkret formuleret, giver du din hjerne mulighed for at se sammenhænge, få information og forstå konsekvenser, på en måde, som ikke ville være mulig, hvis du beholdt det hele oppe i hovedet.

Brainstorm løsninger
Nu sidder og ser på dit problem, med alt hvad du har af understøttende information. Det er nu tid til at skrive alle de idéer ned, som falder dig ind. Du må ikke censurere dig selv på nuværende tidspunkt. Det kommer vi tilbage til senere. Du skal skrive alt hvad der falder dig ind ned, uanset hvor langt ude det er. Målet med denne proces er at generere den størst mulige mængde idéer.

Spørg dig selv: Hvordan ville en ekspert på området løse dette problem? Måske har du nogle idoler eller mennesker du lader dig inspirere af, som du kan forestille dig, hvordan de ville løse problemet. Eller nogle historiske personer. Ved at flytte fokus fra dig selv, får du åbnet op for mulige løsninger, som ikke er begrænset af din forestilling om dig selv.

Del dit problem op i delkomponenter, og skriv hvert enkelt af dem ned. Prøv nu at brainstorme en masse idéer frem for hver enkelt af dem. På den måde bliver komplicerede problemstillinger nemmere at overskue, fordi man ser på dem som enkle enheder.

Forestil dig nu et fremtidigt mål eller udkomme. Bevæg dig nu bagud i tid tilbage til nutiden, men du skriver ned, skridt for skridt, hvad du skal gøre for at nå derhen.

Hvis du hurtigt løber tør for idéer, skal du ikke give op. Bliv ved med at arbejde med idégenerering indtil du har mindst 20 idéer til løsninger. Det vil ofte være sådan at de første 5-10 idéer du får er vanemæssige idéer, de bedste idéer kræver ofte mere koncentration og en længerevarende brainstorm at få frem.

Din hjerne og underbevidsthed arbejder videre
Både din hjerne og din underbevidsthed vil arbejde på at fylde billedet ud. Din hjerne vil arbejde videre med de informationer den har fået, og din underbevidsthed vil hjælpe til med at løse problemet. Alt hvad du har brug for er en pen, et stykke papir og et fredeligt sted.

At ramme ved at skyde over målet

Sæt dig nogle mål, som ligger højere end du tror du kan nå.
Jeg havde sådan en rigtig lavpraktisk konkret oplevelse forleden. Jeg har i det meste af mit liv levet med at have et nærmest ikke eksisterende boldøje, og et kæmpe boldkompleks. Jeg var en af de der piger, der altid blev valgt sidst til rundbold. Som ung voksen besluttede jeg mig for, at det var en af de ting, jeg bare ikke kunne. Men hvor ærgeligt er det ikke at gå glip af hyggelige familierundboldkampe, og ikke at kunne deltage, når ens egen søn begynder at ville være med.

Så i mit nye “Jeg bryder grænser og lader mig ikke holde tilbage af frygt for fordømmelses liv”, har jeg besluttet mig for at øve mig i at kaste, gribe og skyde til en bold. Min søde mand deltog beredvilligt i øvelsen, og kastede en høj bold til mig. Nu har jeg jo besluttet mig for at jeg vil lære teknikken, så for første gang ser jeg, at han sigter to meter over hovedet på mig, og at bolden er let at gribe. Det går pludselig op for mig, hvorfor jeg aldrig har kunnet kaste langt, fordi jeg har sigtet efter personen, og dermed ramt jorden inden.

Forøvrigt lærte jeg samme eftermiddag at skyde lange bolde.