Hvad tænker du om kreativitet?



Vi tror på mange ting, og det er det vi tænker, der skaber det vi er i stand til at gøre og at opnå. Vores tanker har faktisk enormt stor indflydelse på vores liv, hvad vi gør og hvad vi opnår.
 
Hvis jeg f.eks har en overbevisning om at folk er egoistiske, arrogante og ude efter mig, vil jeg være i forsvarsposition, og ikke være villig til at dele mine idéer med andre, fordi jeg tror de vil blive kritiseret. Måske vil jeg ovenikøbet have den samme effekt på dem jeg omgiver mig med, så jeg fremstår med en negativ attitude overfor det andre byder ind med. På den måde skabes en stemning, hvor ingen tør være kreative, fordi vi alle er bange for at blive kritiseret.

Hvis det på den anden side er min overbevisning, at mennesker grundlæggende er omsorgsfulde og åbne, uanset om det altid er tilfældet, vil jeg være meget mere villig til selv at åbne op overfor dem. Jeg vil også støtte dem i det, de kommer med. På den måde vil jeg både selv kunne være mere kreativ og tilskynde andre til at være det.

Hvis mine tanker om mig selv er, at kreativitet er noget nogle andre kan, men ikke mig, vil jeg ikke være i stand til at tænke mange kreative tanker, uanset om nogen skulle opfordre og støtte mig i at gøre det.

Hvis jeg derimod tror på, at alle har muligheden i sig for at være kreative, nogen på den ene måde, andre på den anden, og at jeg kan være kreativ på min måde, så vil jeg få lyst til at komme med kreative idéer, når der er en situation, der giver mulighed for det.

Prøv at lægge mærke til, om du ofte selv eller andre siger nej, når nogen kommer med en idé. Og tro mig, det sker rigtig ofte, uden at vi lægger mærke til det.
Hvis du er i et miljø og selv tænker begrænsende om din og andres kreativitet, så er det altså det meget begrænsede perspektiv du vil have på verden.

Den første idé er ikke altid den, der kan bruges, men hvis den bliver skudt ned, er der risiko for, at der ikke kommer flere.

Med en mere positiv indstilling er der meget større chancer for at en idé, kan føre noget andet med sig, hvis man anerkender den, som en del af en process, fremfor at sige, nej, det holder ikke, for det skal være sådan og sådan.

I et miljø, hvor man understøtter samarbejde, og understøtter holdninger som “Det er godt at få idéer”, “alle kan gøre deres til at ændre tingene til det bedre”, “alles input er velkomne”, vil man understøtte innovativ og kreativ tænkning.

Jeg ved godt hvor jeg vil være.

Brug skriveteknik til at booste din kreativitet

Stream-of-conciosness er en skriveteknik, der kan bruges både af skribenter, til at kurere skriveblokeringer, men også af andre kreative og idéudviklere til at tømme hjernen for støj og booste sin kreativitet. Også god at bruge hvis du er gået i stå med at blogge.

Stream of Consciousness betyder bevidsthedsstrøm, og er den amerikanske filosof William James’ betegnelse fra 1890 for tankevirksomhed. En “indre monolog”, der strømmer uordnet og associativt. (Den Store Danske Encyklopædi)

Jeg oplever at teknikken er supergod at bruge som opvarmningsøvelse inden man skal tage fat på en idéudviklingsprocess.

Sådan gør du:
Sæt dig med pen og papir, eller computer, hvis du foretrækker det, på et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Sørg for at du har det behageligt, ikke er sulten, eller trænger til at gå på toilettet. Sluk telefonen. Beslut dig for, hvor lang tid du vil bruge på øvelsen. Er du helt uvant med at skrive er 5 minutter måske rigeligt, men har du det ok med at skrive kan du godt begynde med 10 minutter og så senere skrue op til at bruge 20 minutter på øvelsen.

Det kan være en god idé at bruge et stopur, så du ikke hele tiden skal afbryde dig selv, for at tjekke, hvor lang tid du har brugt.

Helt enkelt går øvelsen ud på, at du fra du går igang med at skrive ikke stopper, før tiden er udløbet. Det vil sige at pennen hele tiden skal være igang på papiret, eller fingrene hele tiden, skal taste på computeren. Du må ikke bruge tid på at rette, tænke på stavefejl, kommaer eller grammatik. Læs ikke hvad du har skrevet undervejs. Bare skriv, skriv, skriv. Lige hvad der falder dig ind.

Hvis du når et punkt, hvor du ikke kan finde på mere at skrive, så skriv det ned. F.eks. “Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive mere, jeg føler mig vildt presset, men der kommer ingen tanker…”

Du kan evt. starte dig selv op med et emneord. Tag simple ord som vand, kop eller himmel.

Når du er færdig med øvelsen, er det en god idé at læse teksten igennem, måske har du lavet nogle formuleringer eller anslaget til nogle idéer du kan bruge på et senere tidspunkt.

Gør som Walt Disney

Når man siger Walt Disney, tænker du så Anders And, eller en multimilliard forretning? En af grundstenene i Walt Disneys succes var hans fantastiske kreativitet.

Hvis man kigger lidt dybere ned i, hvordan Walt Disney opnåede den succes han gjorde, ligger en stor del af det i hans arbejdsprocess. Hans kreative process. Walt Disney var et kreativt problemløsnings geni. Han vidste lige præcis hvordan han skulle få drømme virkeliggjort for millioner af mennesker. Han udviklede en masse forskellige teknikker, for at kunne gøre det, men det vigtigste var hans evne til helt gnidningsløst at bevæge sig mellem tre personligheder.

Drømmeren
Realisten
Kritikeren

Drømmeren er både udforskeren og kunstneren. Han leder efter stumper og inspiration og sætter det kunstnerisk sammen på nye måder. Drømmeren lader tankerne flyde frit, kombinerer tilfældige ting. Han stiller spørgsmål som “Hvad nu hvis…?” Han afprøver alle muligheder. Ingen idé er tåbelig eller dum. Alt kan have muligheder i sig.

Realisten afprøver om idéer der ser godt ud på papiret, nu også duer til noget i virkeligheden. Han er handlingens mand, der tænker i løsninger. “Hvordan gør vi…?”

Kritikeren er den hårde dommer. Han stiller den gode idé alle de modspørgsmål, som gør at idéen virkelig bliver testet. Holder det nu også. “Hvad nu hvis…?” Alt hvad han kan komme i tanker om, bliver brugt som ammunition, for at sikre at idéen nu også er fantastisk, før den bliver ført ud i livet.

Alle tre personligheder er vigtige i den kreative process. Men endnu vigtigere er det, at holde dem adskilt. Prøv evt. at bruge tre forskellige rum, eller del rummet op, så du eller I helt fysisk er klar over, hvilken personlig indstilling I skal bruge lige nu.

Når jeg har arbejdet med grupper i kreative processer, er det interessant at observere, at de fleste naturligt befinder sig bedst med én af de tre indstillinger. Selvom man har besluttet at dele processen op, vil drømmeren ofte blive ved med at komme med idéer og skøre indfald, selvom man egentlig er i kritikfasen. Kritikerne og realisterne vil derimod ofte tage til takke med den første, den bedste idé, og skynde sig videre til realiteterne. Hermed kan man gå glip af mange facetter og måske den virkeligt banebrydende idé. Typiske drømmere kan have vilde idéer, men kan have frygteligt svært ved at afslutte og være realistiske, mens realisterne måske vil vælge en mere mainstream og sikker idé. Kritikeren vil ultimativt måske aldrig rigtig turde tage skridtet, fordi der er så mange fejlmuligheder at det bliver for risikabelt.
Find alle tre sider i dig selv og dine samarbejdspartnere, og bliv mere bevidst om, hvornår du skal træde ind i de tilstande, der er mest fremmed for dig, så har du måske skabt grobund for en milliardforretning.

Sådan får du en god idé

Kreative faser
Kreativitet, der skal føre til et produkt, en reklame eller en ny virksomhed kan deles op i forskellige faser.

Analytisk fase: 
Her undersøger man, alt hvad man kan finde ud af omkring det pågældene produkt. Er det en reklameopgave for et produkt, vil man undersøge alt om målgruppe, hvad denne målgruppe typisk foretager sig, hvordan den kommunikerer osv. Hvem produktionsvirksomheden er, hvordan den er brandet, eller skal brandes osv. Der kan også være alle mulige andre aspekter, som man kan undersøge, forskningsresultater, ny teknologi mm.

Kreativ fase:
Her kan man gå til opgaven på mange forskellige måder, man kan anvende alle mulige forskellige kreative værktøjer, for at tænke ud af boksen. Det kan være brainstorming, mindmapping eller andre værktøjer, som får en til at vende tingene på hovedet. Det er i denne fase, man skal udfordre fastsatte grænser, og ikke tænke realistisk.

Urealistiske idéer kan nemlig meget vel indeholde stof, som kan bruges på et senere tidspunkt. Det er også her “nej-typerne” skal holde lav profil. Det er godt at skabe så mange idéer som overhovedet muligt, jo flere idéer, jo større change er der for at den geniale idé er i blandt.

Realistisk fase:
Hvordan vil løse problemet i praksis, skal vi leje en privatflyver, eller få alle vennerne til at dele flyers ud, skal vi smigre os ind hos bankrådgiveren, så han lægger en stor pose penge på bordet? Hvad skal der til for at vi kan føre idéen ud i virkeligheden?

Kritisk fase:
Nu får “Nej-typerne” lige lov til at komme med modspil til alle de vilde og urealistiske idéer. Kristiske indspark og valg af hvilke idéer man vil gå videre med.

Man kan veklse mellem de tre ovenstående faser flere gange, for at nå et resultat, man vil gå videre med.

Skitsering:
Når man har lagt sig fast på et overordnet koncept, er det tid til at skitsere visuelt/verbalt på sit produkt.
(Læs her et eksempel om skitsering af CD-cover)

Udførsel:
Nu skal produktet tegnes op og gøres klar til fremlæggelse og evt. produktion

Præsentation:
Præsentation, mødet med kunden eller evt. en testgruppe afhængig af, hvad det er for et produkt man vil lancere. Ved større satsninger er testning altid en god idé.

Tag den lige en gang til
I den kreative process kan man have brug for at vende tilbage til tidligere delprocesser, men det er en god idé at gøre sig klart, hvor man er henne i processen.

Læs også denne blog om kreative processer

Løs dine problemer med en brainstorm

Er du kørt fast i et problem, du ikke kan overskue? Problemløsning er en del af alle menneskers liv, men i stedet for at køre fast og opgive, kan man med enkle teknikker finde en løsning på sine problemer.

Gør problemet helt klart
Før du går i gang fortæller du dig selv, klart og tydeligt, at du kan og vil løse dit problem. Det er nu din opgave at løse problemet ved hjælp af brainstorming teknik.

Tag et stykke papir og en pen, og beskriv klart og tydeligt problemet, øverst på siden. Bagefter skriver du alt ned, som du ved omkring problemet. Prøv at skriv alt ned, som du ved ,  har med problemet eller udfordringen at gøre.  Udspecificer alle detaljer og faktorer, der har betydning for problemet. Husk at et velbeskrevet problem indeholder sin egen halve løsning.

Ved at samle al den viden og information du har om problemet og lægge det frem foran dig selv, konkret formuleret, giver du din hjerne mulighed for at se sammenhænge, få information og forstå konsekvenser, på en måde, som ikke ville være mulig, hvis du beholdt det hele oppe i hovedet.

Brainstorm løsninger
Nu sidder og ser på dit problem, med alt hvad du har af understøttende information. Det er nu tid til at skrive alle de idéer ned, som falder dig ind. Du må ikke censurere dig selv på nuværende tidspunkt. Det kommer vi tilbage til senere. Du skal skrive alt hvad der falder dig ind ned, uanset hvor langt ude det er. Målet med denne proces er at generere den størst mulige mængde idéer.

Spørg dig selv: Hvordan ville en ekspert på området løse dette problem? Måske har du nogle idoler eller mennesker du lader dig inspirere af, som du kan forestille dig, hvordan de ville løse problemet. Eller nogle historiske personer. Ved at flytte fokus fra dig selv, får du åbnet op for mulige løsninger, som ikke er begrænset af din forestilling om dig selv.

Del dit problem op i delkomponenter, og skriv hvert enkelt af dem ned. Prøv nu at brainstorme en masse idéer frem for hver enkelt af dem. På den måde bliver komplicerede problemstillinger nemmere at overskue, fordi man ser på dem som enkle enheder.

Forestil dig nu et fremtidigt mål eller udkomme. Bevæg dig nu bagud i tid tilbage til nutiden, men du skriver ned, skridt for skridt, hvad du skal gøre for at nå derhen.

Hvis du hurtigt løber tør for idéer, skal du ikke give op. Bliv ved med at arbejde med idégenerering indtil du har mindst 20 idéer til løsninger. Det vil ofte være sådan at de første 5-10 idéer du får er vanemæssige idéer, de bedste idéer kræver ofte mere koncentration og en længerevarende brainstorm at få frem.

Din hjerne og underbevidsthed arbejder videre
Både din hjerne og din underbevidsthed vil arbejde på at fylde billedet ud. Din hjerne vil arbejde videre med de informationer den har fået, og din underbevidsthed vil hjælpe til med at løse problemet. Alt hvad du har brug for er en pen, et stykke papir og et fredeligt sted.