Posts Tagged ‘kreativ process’



Vi tror på mange ting, og det er det vi tænker, der skaber det vi er i stand til at gøre og at opnå. Vores tanker har faktisk enormt stor indflydelse på vores liv, hvad vi gør og hvad vi opnår.
 
Hvis jeg f.eks har en overbevisning om at folk er egoistiske, arrogante og ude efter mig, vil jeg være i forsvarsposition, og ikke være villig til at dele mine idéer med andre, fordi jeg tror de vil blive kritiseret. Måske vil jeg ovenikøbet have den samme effekt på dem jeg omgiver mig med, så jeg fremstår med en negativ attitude overfor det andre byder ind med. På den måde skabes en stemning, hvor ingen tør være kreative, fordi vi alle er bange for at blive kritiseret.

Hvis det på den anden side er min overbevisning, at mennesker grundlæggende er omsorgsfulde og åbne, uanset om det altid er tilfældet, vil jeg være meget mere villig til selv at åbne op overfor dem. Jeg vil også støtte dem i det, de kommer med. På den måde vil jeg både selv kunne være mere kreativ og tilskynde andre til at være det.

Hvis mine tanker om mig selv er, at kreativitet er noget nogle andre kan, men ikke mig, vil jeg ikke være i stand til at tænke mange kreative tanker, uanset om nogen skulle opfordre og støtte mig i at gøre det.

Hvis jeg derimod tror på, at alle har muligheden i sig for at være kreative, nogen på den ene måde, andre på den anden, og at jeg kan være kreativ på min måde, så vil jeg få lyst til at komme med kreative idéer, når der er en situation, der giver mulighed for det.

Prøv at lægge mærke til, om du ofte selv eller andre siger nej, når nogen kommer med en idé. Og tro mig, det sker rigtig ofte, uden at vi lægger mærke til det.
Hvis du er i et miljø og selv tænker begrænsende om din og andres kreativitet, så er det altså det meget begrænsede perspektiv du vil have på verden.

Den første idé er ikke altid den, der kan bruges, men hvis den bliver skudt ned, er der risiko for, at der ikke kommer flere.

Med en mere positiv indstilling er der meget større chancer for at en idé, kan føre noget andet med sig, hvis man anerkender den, som en del af en process, fremfor at sige, nej, det holder ikke, for det skal være sådan og sådan.

I et miljø, hvor man understøtter samarbejde, og understøtter holdninger som “Det er godt at få idéer”, “alle kan gøre deres til at ændre tingene til det bedre”, “alles input er velkomne”, vil man understøtte innovativ og kreativ tænkning.

Jeg ved godt hvor jeg vil være.

At tænke ud af boksen, er nærmest blevet en konventionel standardfrase. Det handler om at komme op med dine helt egne andeledes idéer. Grunden til at sætningen har fået så stor gennemslagskraft, er at den giver et godt billede.

Alle ved hvad en boks er, så ud af boksen tænkning betyder at man fysisk træder ud af boksen. Ved at visualisere, at man træder ud af en imaginær boks, kan man give sig selv rettigheder til at tænke kreativt.

Billeder er stærke sager, de kan endda blive endnu stærkere, hvis man gør dem konkrete og fysiske.

Find en kasse. Stil dig ind i den. Lige præcis som du er, lige præcis sådan som du tænker lige her og nu. Lad der gå et par minutter. Tag en dyb indånding og træd ud af boksen igen, mens du efterlader alle dine begrænsninger og forudfattede idealer bag dig. Luk nu dit sind op for en hel ny måde at se, føle, smage, høre og opfatte verden. Du er nu fri, ude af boksen. Intet kan holde dig tilbage.

Stream-of-conciosness er en skriveteknik, der kan bruges både af skribenter, til at kurere skriveblokeringer, men også af andre kreative og idéudviklere til at tømme hjernen for støj og booste sin kreativitet. Også god at bruge hvis du er gået i stå med at blogge.

Stream of Consciousness betyder bevidsthedsstrøm, og er den amerikanske filosof William James’ betegnelse fra 1890 for tankevirksomhed. En “indre monolog”, der strømmer uordnet og associativt. (Den Store Danske Encyklopædi)

Jeg oplever at teknikken er supergod at bruge som opvarmningsøvelse inden man skal tage fat på en idéudviklingsprocess.

Sådan gør du:
Sæt dig med pen og papir, eller computer, hvis du foretrækker det, på et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Sørg for at du har det behageligt, ikke er sulten, eller trænger til at gå på toilettet. Sluk telefonen. Beslut dig for, hvor lang tid du vil bruge på øvelsen. Er du helt uvant med at skrive er 5 minutter måske rigeligt, men har du det ok med at skrive kan du godt begynde med 10 minutter og så senere skrue op til at bruge 20 minutter på øvelsen.

Det kan være en god idé at bruge et stopur, så du ikke hele tiden skal afbryde dig selv, for at tjekke, hvor lang tid du har brugt.

Helt enkelt går øvelsen ud på, at du fra du går igang med at skrive ikke stopper, før tiden er udløbet. Det vil sige at pennen hele tiden skal være igang på papiret, eller fingrene hele tiden, skal taste på computeren. Du må ikke bruge tid på at rette, tænke på stavefejl, kommaer eller grammatik. Læs ikke hvad du har skrevet undervejs. Bare skriv, skriv, skriv. Lige hvad der falder dig ind.

Hvis du når et punkt, hvor du ikke kan finde på mere at skrive, så skriv det ned. F.eks. “Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive mere, jeg føler mig vildt presset, men der kommer ingen tanker…”

Du kan evt. starte dig selv op med et emneord. Tag simple ord som vand, kop eller himmel.

Når du er færdig med øvelsen, er det en god idé at læse teksten igennem, måske har du lavet nogle formuleringer eller anslaget til nogle idéer du kan bruge på et senere tidspunkt.

Når man siger Walt Disney, tænker du så Anders And, eller en multimilliard forretning? En af grundstenene i Walt Disneys succes var hans fantastiske kreativitet.

Hvis man kigger lidt dybere ned i, hvordan Walt Disney opnåede den succes han gjorde, ligger en stor del af det i hans arbejdsprocess. Hans kreative process. Walt Disney var et kreativt problemløsnings geni. Han vidste lige præcis hvordan han skulle få drømme virkeliggjort for millioner af mennesker. Han udviklede en masse forskellige teknikker, for at kunne gøre det, men det vigtigste var hans evne til helt gnidningsløst at bevæge sig mellem tre personligheder.

Drømmeren
Realisten
Kritikeren

Drømmeren er både udforskeren og kunstneren. Han leder efter stumper og inspiration og sætter det kunstnerisk sammen på nye måder. Drømmeren lader tankerne flyde frit, kombinerer tilfældige ting. Han stiller spørgsmål som “Hvad nu hvis…?” Han afprøver alle muligheder. Ingen idé er tåbelig eller dum. Alt kan have muligheder i sig.

Realisten afprøver om idéer der ser godt ud på papiret, nu også duer til noget i virkeligheden. Han er handlingens mand, der tænker i løsninger. “Hvordan gør vi…?”

Kritikeren er den hårde dommer. Han stiller den gode idé alle de modspørgsmål, som gør at idéen virkelig bliver testet. Holder det nu også. “Hvad nu hvis…?” Alt hvad han kan komme i tanker om, bliver brugt som ammunition, for at sikre at idéen nu også er fantastisk, før den bliver ført ud i livet.

Alle tre personligheder er vigtige i den kreative process. Men endnu vigtigere er det, at holde dem adskilt. Prøv evt. at bruge tre forskellige rum, eller del rummet op, så du eller I helt fysisk er klar over, hvilken personlig indstilling I skal bruge lige nu.

Når jeg har arbejdet med grupper i kreative processer, er det interessant at observere, at de fleste naturligt befinder sig bedst med én af de tre indstillinger. Selvom man har besluttet at dele processen op, vil drømmeren ofte blive ved med at komme med idéer og skøre indfald, selvom man egentlig er i kritikfasen. Kritikerne og realisterne vil derimod ofte tage til takke med den første, den bedste idé, og skynde sig videre til realiteterne. Hermed kan man gå glip af mange facetter og måske den virkeligt banebrydende idé. Typiske drømmere kan have vilde idéer, men kan have frygteligt svært ved at afslutte og være realistiske, mens realisterne måske vil vælge en mere mainstream og sikker idé. Kritikeren vil ultimativt måske aldrig rigtig turde tage skridtet, fordi der er så mange fejlmuligheder at det bliver for risikabelt.
Find alle tre sider i dig selv og dine samarbejdspartnere, og bliv mere bevidst om, hvornår du skal træde ind i de tilstande, der er mest fremmed for dig, så har du måske skabt grobund for en milliardforretning.

Har du designet, eller fået designet et nyt website? Hvordan vil du tjekke om det virker. Respons fra andre mennesker er guld værd, når du skal vurdere dit design. Der er selvfølgelig altid helt personlig smag, og her kan man få god respons ved at spørge rundt omkring. Samarbejdspartnere, gode netværksforbindelser og steder som amino.dk, der decideret har et forum, der hedder “Giv mig feedback på mit website”,  eksperten.dk  og andre debatfora, hvor man som regel vil få god og konstruktiv kritik.

Men der er det vi siger, og så er der det vi gør. Man kan derfor godt have brug for at teste på nogle design parametre. Det er der heldigvis lavet en masse analyseværktøjer til, som du kan finde links til her…

Vælg nogle ud, som du synes giver mening at bruge for dig.

Det er også altid en god idé at teste dit site, og opservere testpersonernes adfærd. Det du selv opfatter som logisk er det ikke altid i virkeligheden. Brug både erfarne og mindre erfarne internetbrugere, når du tester.

Det er en rigtig god idé altid at have notesbog og kamera med sig, så du altid kan registrere dine idéer, lige når de kommer til dig. Jo bedre du er til at registrere dine idéer, jo mere vil du opleve dig selv som kreativ, hvilket igen vil hjælpe dig til at få flere idéer.

Men hvorfor nøjes med en notesbog nede fra Bog og Idé? Nu hvor alle kunderne er taget på sommerferie, kan man jo ligeså godt bruge sin kreativitet på noget til sig selv. Her er nogle vildt smukke og sjove idéer til, hvordan du kan lave din egen notesbog.

Brug f.eks bykortet fra den by, du har været på ferie i, og lad det være udgangspunkt for en smuk og personlig scrapbog fra dit rejsemål.