Tænk ud af boksen

At tænke ud af boksen, er nærmest blevet en konventionel standardfrase. Det handler om at komme op med dine helt egne andeledes idéer. Grunden til at sætningen har fået så stor gennemslagskraft, er at den giver et godt billede.

Alle ved hvad en boks er, så ud af boksen tænkning betyder at man fysisk træder ud af boksen. Ved at visualisere, at man træder ud af en imaginær boks, kan man give sig selv rettigheder til at tænke kreativt.

Billeder er stærke sager, de kan endda blive endnu stærkere, hvis man gør dem konkrete og fysiske.

Find en kasse. Stil dig ind i den. Lige præcis som du er, lige præcis sådan som du tænker lige her og nu. Lad der gå et par minutter. Tag en dyb indånding og træd ud af boksen igen, mens du efterlader alle dine begrænsninger og forudfattede idealer bag dig. Luk nu dit sind op for en hel ny måde at se, føle, smage, høre og opfatte verden. Du er nu fri, ude af boksen. Intet kan holde dig tilbage.

Brug skriveteknik til at booste din kreativitet

Stream-of-conciosness er en skriveteknik, der kan bruges både af skribenter, til at kurere skriveblokeringer, men også af andre kreative og idéudviklere til at tømme hjernen for støj og booste sin kreativitet. Også god at bruge hvis du er gået i stå med at blogge.

Stream of Consciousness betyder bevidsthedsstrøm, og er den amerikanske filosof William James’ betegnelse fra 1890 for tankevirksomhed. En “indre monolog”, der strømmer uordnet og associativt. (Den Store Danske Encyklopædi)

Jeg oplever at teknikken er supergod at bruge som opvarmningsøvelse inden man skal tage fat på en idéudviklingsprocess.

Sådan gør du:
Sæt dig med pen og papir, eller computer, hvis du foretrækker det, på et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Sørg for at du har det behageligt, ikke er sulten, eller trænger til at gå på toilettet. Sluk telefonen. Beslut dig for, hvor lang tid du vil bruge på øvelsen. Er du helt uvant med at skrive er 5 minutter måske rigeligt, men har du det ok med at skrive kan du godt begynde med 10 minutter og så senere skrue op til at bruge 20 minutter på øvelsen.

Det kan være en god idé at bruge et stopur, så du ikke hele tiden skal afbryde dig selv, for at tjekke, hvor lang tid du har brugt.

Helt enkelt går øvelsen ud på, at du fra du går igang med at skrive ikke stopper, før tiden er udløbet. Det vil sige at pennen hele tiden skal være igang på papiret, eller fingrene hele tiden, skal taste på computeren. Du må ikke bruge tid på at rette, tænke på stavefejl, kommaer eller grammatik. Læs ikke hvad du har skrevet undervejs. Bare skriv, skriv, skriv. Lige hvad der falder dig ind.

Hvis du når et punkt, hvor du ikke kan finde på mere at skrive, så skriv det ned. F.eks. “Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive mere, jeg føler mig vildt presset, men der kommer ingen tanker…”

Du kan evt. starte dig selv op med et emneord. Tag simple ord som vand, kop eller himmel.

Når du er færdig med øvelsen, er det en god idé at læse teksten igennem, måske har du lavet nogle formuleringer eller anslaget til nogle idéer du kan bruge på et senere tidspunkt.

Gør som Walt Disney

Når man siger Walt Disney, tænker du så Anders And, eller en multimilliard forretning? En af grundstenene i Walt Disneys succes var hans fantastiske kreativitet.

Hvis man kigger lidt dybere ned i, hvordan Walt Disney opnåede den succes han gjorde, ligger en stor del af det i hans arbejdsprocess. Hans kreative process. Walt Disney var et kreativt problemløsnings geni. Han vidste lige præcis hvordan han skulle få drømme virkeliggjort for millioner af mennesker. Han udviklede en masse forskellige teknikker, for at kunne gøre det, men det vigtigste var hans evne til helt gnidningsløst at bevæge sig mellem tre personligheder.

Drømmeren
Realisten
Kritikeren

Drømmeren er både udforskeren og kunstneren. Han leder efter stumper og inspiration og sætter det kunstnerisk sammen på nye måder. Drømmeren lader tankerne flyde frit, kombinerer tilfældige ting. Han stiller spørgsmål som “Hvad nu hvis…?” Han afprøver alle muligheder. Ingen idé er tåbelig eller dum. Alt kan have muligheder i sig.

Realisten afprøver om idéer der ser godt ud på papiret, nu også duer til noget i virkeligheden. Han er handlingens mand, der tænker i løsninger. “Hvordan gør vi…?”

Kritikeren er den hårde dommer. Han stiller den gode idé alle de modspørgsmål, som gør at idéen virkelig bliver testet. Holder det nu også. “Hvad nu hvis…?” Alt hvad han kan komme i tanker om, bliver brugt som ammunition, for at sikre at idéen nu også er fantastisk, før den bliver ført ud i livet.

Alle tre personligheder er vigtige i den kreative process. Men endnu vigtigere er det, at holde dem adskilt. Prøv evt. at bruge tre forskellige rum, eller del rummet op, så du eller I helt fysisk er klar over, hvilken personlig indstilling I skal bruge lige nu.

Når jeg har arbejdet med grupper i kreative processer, er det interessant at observere, at de fleste naturligt befinder sig bedst med én af de tre indstillinger. Selvom man har besluttet at dele processen op, vil drømmeren ofte blive ved med at komme med idéer og skøre indfald, selvom man egentlig er i kritikfasen. Kritikerne og realisterne vil derimod ofte tage til takke med den første, den bedste idé, og skynde sig videre til realiteterne. Hermed kan man gå glip af mange facetter og måske den virkeligt banebrydende idé. Typiske drømmere kan have vilde idéer, men kan have frygteligt svært ved at afslutte og være realistiske, mens realisterne måske vil vælge en mere mainstream og sikker idé. Kritikeren vil ultimativt måske aldrig rigtig turde tage skridtet, fordi der er så mange fejlmuligheder at det bliver for risikabelt.
Find alle tre sider i dig selv og dine samarbejdspartnere, og bliv mere bevidst om, hvornår du skal træde ind i de tilstande, der er mest fremmed for dig, så har du måske skabt grobund for en milliardforretning.

Sådan får du en god idé

Kreative faser
Kreativitet, der skal føre til et produkt, en reklame eller en ny virksomhed kan deles op i forskellige faser.

Analytisk fase: 
Her undersøger man, alt hvad man kan finde ud af omkring det pågældene produkt. Er det en reklameopgave for et produkt, vil man undersøge alt om målgruppe, hvad denne målgruppe typisk foretager sig, hvordan den kommunikerer osv. Hvem produktionsvirksomheden er, hvordan den er brandet, eller skal brandes osv. Der kan også være alle mulige andre aspekter, som man kan undersøge, forskningsresultater, ny teknologi mm.

Kreativ fase:
Her kan man gå til opgaven på mange forskellige måder, man kan anvende alle mulige forskellige kreative værktøjer, for at tænke ud af boksen. Det kan være brainstorming, mindmapping eller andre værktøjer, som får en til at vende tingene på hovedet. Det er i denne fase, man skal udfordre fastsatte grænser, og ikke tænke realistisk.

Urealistiske idéer kan nemlig meget vel indeholde stof, som kan bruges på et senere tidspunkt. Det er også her “nej-typerne” skal holde lav profil. Det er godt at skabe så mange idéer som overhovedet muligt, jo flere idéer, jo større change er der for at den geniale idé er i blandt.

Realistisk fase:
Hvordan vil løse problemet i praksis, skal vi leje en privatflyver, eller få alle vennerne til at dele flyers ud, skal vi smigre os ind hos bankrådgiveren, så han lægger en stor pose penge på bordet? Hvad skal der til for at vi kan føre idéen ud i virkeligheden?

Kritisk fase:
Nu får “Nej-typerne” lige lov til at komme med modspil til alle de vilde og urealistiske idéer. Kristiske indspark og valg af hvilke idéer man vil gå videre med.

Man kan veklse mellem de tre ovenstående faser flere gange, for at nå et resultat, man vil gå videre med.

Skitsering:
Når man har lagt sig fast på et overordnet koncept, er det tid til at skitsere visuelt/verbalt på sit produkt.
(Læs her et eksempel om skitsering af CD-cover)

Udførsel:
Nu skal produktet tegnes op og gøres klar til fremlæggelse og evt. produktion

Præsentation:
Præsentation, mødet med kunden eller evt. en testgruppe afhængig af, hvad det er for et produkt man vil lancere. Ved større satsninger er testning altid en god idé.

Tag den lige en gang til
I den kreative process kan man have brug for at vende tilbage til tidligere delprocesser, men det er en god idé at gøre sig klart, hvor man er henne i processen.

Læs også denne blog om kreative processer

At ramme ved at skyde over målet

Sæt dig nogle mål, som ligger højere end du tror du kan nå.
Jeg havde sådan en rigtig lavpraktisk konkret oplevelse forleden. Jeg har i det meste af mit liv levet med at have et nærmest ikke eksisterende boldøje, og et kæmpe boldkompleks. Jeg var en af de der piger, der altid blev valgt sidst til rundbold. Som ung voksen besluttede jeg mig for, at det var en af de ting, jeg bare ikke kunne. Men hvor ærgeligt er det ikke at gå glip af hyggelige familierundboldkampe, og ikke at kunne deltage, når ens egen søn begynder at ville være med.

Så i mit nye “Jeg bryder grænser og lader mig ikke holde tilbage af frygt for fordømmelses liv”, har jeg besluttet mig for at øve mig i at kaste, gribe og skyde til en bold. Min søde mand deltog beredvilligt i øvelsen, og kastede en høj bold til mig. Nu har jeg jo besluttet mig for at jeg vil lære teknikken, så for første gang ser jeg, at han sigter to meter over hovedet på mig, og at bolden er let at gribe. Det går pludselig op for mig, hvorfor jeg aldrig har kunnet kaste langt, fordi jeg har sigtet efter personen, og dermed ramt jorden inden.

Forøvrigt lærte jeg samme eftermiddag at skyde lange bolde.